|
|

Haus des gastes på Sild / Mikkel Martinusen fra +M Arkitekter har i en projektansættelse hos Architekturbüro Lorenzen i Flensborg og i samarbejde med disse udarbejdet projektet, der har fået 3. præmie i en indbudt konkurrence, udskrevet af Wenningstedet-Braderup kommune.
Ti tegnestuer fra hele Tyskland var udvalgt ved prækvalificering.
Bygningen rummer forskellige funktioner fra turistinformation, wellness-facilliteter til gourmerestauranter og foredragssal. Funktionerne er grupperet omkring et indre torv i læ for vestenvinden på de barske dage. Tagets begrønnede forløb henleder til klitternes bugtede forløb, bygnings-kroppen til de berømte strandkurve. Materialeholdningen afspejler stedets karakter: Kulbrændte mørke tegl, gråt ubehandlet træ, rustrødt cortenstål og marehalm på taget. Terrænnet belægges med støbte betonfelter afbrudt af kunstige klitter og indrammet af cortenståls-kanter.
|

Parkinventar til Slesvigs danske gymnasium
Emne: Design/landskab
Sted: Slesvig, Tyskland
Det nye danske gymnasium i Slesvig er nu taget i brug. De cyklende elever kan parkere i ly under cykel-skure af glas og stål, designet af +M Arkitekter a/s. Andre steder på om-rådet finder man bænke og andet inventar med tegnestuens finger-aftryk. Alt er udarbejdet for Kessler & Krämer Landschafftsarchitecten, som har stået for det overordnede design af parken.
|