logo PROJEKTER     TEGNESTUEN     LAVENERGI KONTAKT
Off piste    

 

 

Utraditionelle tanker

Af og til kan det være særdeles befordrende for kreativiteten at kaste ideer og mere eller mindre skøre indfald uforpligtende på bordet uden at skulle stå til regnskab for nogen eller noget.

Off piste er stedet, hvor vi tillader os at tænke lidt ekstra utraditionelt, at vende tingene på hovedet, se dem i nyt perspektiv ...

 

 


 

Haderslev kommune har i januar-februar 2011 haft lokalplan i høring for området ved Godskajen. Det er området ved siloerne, som i masterplanen fra 2004 benævnes Kulturøen. På grund af den meget attraktive beliggenhed i forreste række mod vandet, er der i masterplanen lagt stor vægt på, at området skal rumme offentlige funktioner, der vil kunne tiltrække et stort antal af kommunens borgere.

Lokalplanen tager udgangspunkt i det planlagte byggeri af et undervisningshus til VUC Sønderjylland i området samt i beslutningen om at placere Skatecity på havnen i stedet for ved stadionområdet. Sidstnævnte har bl.a. resulteret i, at Lokale- og Anlægsfonden samt Realdania bevilger ydeligere hhv. 500.000 og 1,2 mio kr. til formålet, hvilket betyder, at projektet kan startes op til efteråret. Desuden ønsker man at bevare den vestlige silo til klatreformål.

+M Arkitekter støtter disse planer, da de pågældende funktioner vil sikre en levende havn. I mange byer ser man, at nedlagte erhvervshavne omdannes til søvnige og alt for pæne boligområder uden meget liv. I Haderslev har vi nu chancen for at skabe en frugtbar interaktion mellem boliger, kultur, undervisning og mindre erhverv på havnen.

I betragtning af, at Haderslev er udpeget som kulturarvskommune, glæder vi os også over bevaringen af siloen. Den vil ud over sin funktion som klatresilo og udsigtsplatform stå som et bygningskulturelt mindesmærke på stedet og udgøre et landemærke i byen som vandtårnet og domkirken og fortælle, at her sker der noget særligt.