logo PROJEKTER     TEGNESTUEN       +M OFF PISTE KONTAKT
 
 
 

 

 

 

 

 

Beskrivelse

+M Arkitekter er med i et af Danmarks største udviklingsprojekter inden for enfamiliehuse uden traditionel opvarmning. Tegnestuen står bag to af de i alt ti Komforthuse, der er under opførelse i Skibet ved Vejle. Husene certificeres efter den tyske norm PassivHaus, som stiller væsentligt skrappere krav til lavt energiforbrug end de danske energiklasser.

Dette hus, Stenagervænget 47, er et eksempel på tunge konstruktioner i modsætning til Stenagervænget 49, som er et eksempel på lette konstruktioner.

Boligen er tænkt som et
fleksibelt hus, hvor de forskellige rum over tid kan ændre funktioner, uden at væsentlige ombygninger er nødvendige. Det vil sige, at der er tilstræbt mange rimeligt store og generelt anvendelige rum, alle med gode dagslysforhold.

Huset er disponeret omkring et centralt placeret teknikrum (korte føringsveje), ligesom trappen er placeret centralt i et dobbelthøjt alrum, der har kontakt til værelser og arbejdsrum på 1. sal.